Om mig og om min fotografering.
Jeg er uddannet fotograf fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – og jeg elsker at tage billeder. Det handler for mig både om nysgerrighed på mennesker, glæden ved se andre med positive øjne og en altoverskyggende trang til at skabe noget visuelt æstetisk.
Jeg er både glad for farver og sort/hvid. Og jeg er glad for stemninger. For kreative vinkler. For countrymusik, dyr og børn der laver ballade (de bedste billeder opstår sjældent, når alt går efter planen). Og så er jeg glad for mennesker og alle vores mangeartede facetter, så:
Alle er velkomne hos mig, og jeg gør mig umage for at skabe en god og rummelig stemning – uanset hvem du er, og hvordan du træder ind i rummet.
Før fotograferingen tager jeg altid gerne en snak eller en kort mailudveksling, så jeg har en god fornemmelse af, hvad du ønsker, og hvad billederne skal bruges til. Måske vil du bare gerne se dig selv med lidt mildere øjne. Måske skal billederne gives i gave. Måske skal du starte eller opdatere dit firmas visuelle identitet. Uanset hvad, så laver jeg forskellige opstillinger og stemninger undervejs - så du har noget at vælge imellem bagefter.
Du kan læse lidt mere om tøjvalg og det praktiske under info og se hvad priserne indeholder, under priser.
Kontakt mig endelig - enten for en booking eller bare for en uforpligtigende snak.